Forside > Artikler 2012 > Februar 2012 > Manu Sareen

Manu Sareen

Dansk Kirkemusiker Tidende mødte Manu Sareen en sen februareftermiddag i kirkeministeriet i Frederiksholms Kanal i København. Inden interviewet gik i gang, viste ministeren to af ministeriets nye kunstværker i farvede neonrør frem. Et par løftede hænder i hvidt lys og en regnbue.

"Regnbuen er jeg glad for, fordi den har så mange betydninger. Der er Bifrost i den nordiske mytologi, der er regnbuefarverne som de homoseksuelles farver. Det er der sjovt nok mange, der tænker på, når de ser den her hos os nu. Men regnbuen var også det tegn, Gud satte på himlen efter syndfloden, som et tegn på sin pagt med Noa."

   

        

Manu Sareen, hvad er din umiddelbare opfattelse af musikken i kirken?

Musikken er meget traditionel. Jeg kommer mere i kirke nu end nogensinde før og jeg har haft store musikalske oplevelser . Både med den mere traditionelle musik men også med gospel, jazz og andre genrer. Det der bærer  er - udover selvfølgelig at organisten kan spille og sangerne kan synge - er samspillet mellem menigheden og musikerne. Engagementet fra musikerne er det ,der kan få folk til at synge med.Manu Sareen, hvad er din umiddelbare opfattelse af musikken i folkekirken?

Er musikken i kirken en vigtig del af gudstjenesten?

Musikken har rigtig stor betydning. Musikken er en del af fortællingen, af dramaturgien. Orglet er et instrument der virkeligt kan understøtte alvoren i handlingerne. Det er meget vanskeligt at forestille sig en kirkelig handling helt uden musik, ikke? Tænk på, hvor underligt tørt det ville være.

Du understreger i forskellige sammenhænge betydningen af fællesskab. De,t at man synger sammen, er et stærkt udtryk for fællesskab. Kirken og fodboldstadion er nogle af de meget få steder, hvor voksne synger sammen. Kunne man forestille sig, at man simpelthen stillede krav om, at i kirken synger man bare med på salmerne?Ligesom man i nogle fodboldklubber stiller krav om, at man synger med på slagsangene?

Nu er jeg selv meget glad for fodbold, og jeg synes, det er helt vidunderligt at synge Der er et yndigt land sammen 30.000 andre. Faktisk må jeg nogle gange stoppe op og lade være med at synge med bare for at nyde at høre de andre. Jeg tror, man skal være meget varsom med at stille krav på den måde. Jeg mener, det er rammerne, der tæller for fællesskabsfølelsen. Tryghed skaber også fællesskab. Mange er usikre på det med at synge. Hvis de skal gøres sikre, skal de tages i hånden. De skal føle sig velkomne.  Hvis man fortæller mennesker, der kommer i kirken, at her er det altså fantastisk at synge og at synge med, så tror jeg, man er bedre på vej end at stille op med krav.

Der foregår et stort arbejde med børn og unge og musikken ude i kirkerne. Der er i omegnen af 500 børne- og ungdomskor i folkekirken. Bliver der bakket nok om det arbejde fra politisk hold, synes du?

Generelt politisk bliver der ikke bakket op om det. For de færreste politikere kender til det, tror jeg. Medlemmerne af kirkeudvalget, jo, men ellers ikke. Men en anledning til at bakke op om noget får man jo, hvis man som politikere bliver inviteret til nogle arrangementer.

Er der et problem i det hele taget med synlighed i pressen for kirken. Er den presse, kirken får, dækkende for det brede kirkelige landskab?

De pressekyndige, jeg taler med, siger, at kirken aldrig har haft så meget presse som nu.

Men er det ikke udelukkende på grund af vielserne af homoseksuelle?

Det er ikke kun homovielserne, nej. Det er også sager som lukninger af kirker og de kommende menigrådsvalg, og hvordan de kan peppes op. Jeg synes, det er fantastisk at kirken fylder mere. At religiøsitet, eksistens og tvivl kommer på dagsordnen. Det er jo ikke kun på grund af mig. Det kunne da ellers være rart, hvis det var. Men i en tid, hvor vi i 00'erne levede over evne materielt, men åndeligt under evne, så tror jeg, det begynder at vende nu.

Man ser dig ofte i medierne tale om, at kirken skal være mere demokratisk. Hvad mener du med det? Betyder det for eksempel, at det er fint nok, hvis brudgommen klæder sig ud som julemand, eller hvis man spiller sin egen medbragte båndmusik eller synes, at præsten skal have blomsterkrans på?

Nu sidder vi et stenkast fra Christiansborg, hvor vi har verdens smukkeste demokrati, synes jeg. Men demokrati betyder altså ikke, at enhver kan få det præcis, som de vil. Det er ikke et retskrav, at man kan få tingene gjort på en bestemt måde i kirken. Jeg har selv viet mange mennesker, og jeg har da også mine grænser. Jeg gider da heller ikke, at folk står med solbriller på, når jeg skal vie dem. Af med solbrillern, eller ingen vielse! Jeg har tillid til at man finder ud af det lokalt. Hvis menighedrådene bakker det op, er det vel ok at være nissemand, men på den anden side skal man da sige fra, hvis der foregår noget upassende. Jeg har tillid til, at præsterne vejleder folk, og personligt kender jeg da også præster, der er trætte af at agere kulisse i folks private idé om, hvordan et bryllup skal se ud.

Efter- og videreuddannelse af kirkemusikere er mange steder en mangelvare. Nogle menighedsråd støtter deres medarbejdere i at dygtiggøre sig, andre slet ikke.  Hvordan ser du på det?

Det er med menighedsråd som med politikere: nogle er fornuftige, andre er ikke. Der følger et stort ansvar med at sidde i menighedsrådet, og man skal huske, at spørgsmål om efteruddannelse er en vigtig del af medarbejderplejen. Jeg kan jo kun bakke op om, at kirkens medarbejdere ønsker at forbedre deres kompetencer.

I fagforeningerne for kirkens ansatte oplever man desværre nogle gange, at menighedsrådsmedlemmernes forhold til IT er en hæmsko for arbejdet. Hvordan kan der rettes op på det?

I bund og grund drejer det sig nok om et generationsproblem. Men når vi nu taler om efteruddannelse, så må man som menighedsråd jo også gerne bevilge sig selv og hinanden et IT-kursus. Min egen far gik i gang med computere, da han blev pensioneret, og han er da blevet noget af en ørn til det. Jeg vil mene, at det er et krav, at man kan de mest simple funktioner på en computer. I øvrigt er jeg hundrede procent sikker på, at der findes et ungt menneske i ethvert sogn, der gerne vil hjælpe med IT. En konfirmand måske. Hvorfor ikke?

 

 

Dansk Kirkemusiker Tidende
Home