Forside > Artikler 2012 > Februar 2012 > Reformer kommer fra bunden.

Reformer kommer fra bunden.

 

De store bevægelser kommer ikke fra toppen, men fra bunden. Det gælder også for musikken i kirken, og hvis man ser sig om, byder tiden på mange tegn på forandringer og nye tiltag. DKMT har talt med Bine Bryndorf, professor i orgel på Det kongelige danske Musikkonservatorium om musikken i kirken lige nu.

Af Benedicte Christiansen

Den levende musik i er en vital del af kirken. Der er stor vækst i børnekorene, der eksperimenteres med de musikalske udtryk, og kirker arbejder sammen på tværs af sognene om at fremme musikken på forskellig vis. Professor i orgel Bine Bryndorf ser lyst på fremtiden for musikken i folkekirken, men mener samtidigt, at vi må besinde os på, at store forandringer er på vej.

"En kollega syd for grænsen fortalte mig for nylig, at det nu er nede omkring 50 procent af tyskerne, der er medlem af et kristent kirkesamfund. Altså af de katolske og evangeliske kirker tilsammen. Det er en udvikling, der har taget fart ikke mindst siden murens fald. Det er fra Tyskland, mange store reformer og bevægelser i det kirkelige landskab er udgået, så vi kommer helt sikkert til at se en lignende udvikling i Danmark og må altså derfor spørge os selv om, hvor grundfæstet kirken egentl

Som Bine Bryndorf ser det, kommer reformer og forandringer fra bunden. Derfor er hun optaget de mange tiltag, der bliver sat i værk rundt omkring i landet med musikken.  I Trinitatis kirke i København har man rytmisk musik i Natkirken, og ellers klassisk musik. Nogle kirker tilbyder salmetræning til dåbsfølgerne i forbindelse med dåbslørdage. Andre kirker forsøger noget lignede i forbindelse med bryllupper.

"Der er så mange gode tiltag derude nu, at jeg savner noget, vi kunne kalde en tiltagsbank Det kunne være godt, hvis vi kunne samle erfaringerne med forskellige nye tiltag, så de blev nemt tilgængelige for alle."

 

Familierne følger børnene.
 I den rækkehusghetto, hvor orgelprofessoren bor, ser hun ikke folk vandre af sted til kirke søndag formiddag i tætte stimer.  Når hun tager sine børn med i kirke, er de som regel de eneste børn, der er der den søndag. Bine Bryndorf mener imidlertid, at den gode vækst, der er i børnekorsarbejdet kan være med til også at få børnefamilierne i kirke.

"Vi bor jo alle sammen i ghettoer. Vi bevæger os i det hele taget i fællesskaber, hvor de andre ligner os. Vi er uhyre sjældent sammen på tværs af disse fællesskaber. Derfor synes mine børn også, det er underligt, at der ikke er andre børn i kirken. Til børnegudstjenester eller spaghettigudstjenester er der børn, ja, men til en almindelig højmesse uden barnedåb er der ikke mange.  For mig er det bare en kongstanke, at højmessen netop skal være for alle. På tværs af alle skel. Og der skal musikken netop være med til at samle. Så derfor er det så skønt, at børnekorene er i enorm vækst.  Babysalmesang det samme. På konservatoriet er vi opmærksomme på, at alle vores studerende kommer til at arbejde med børn i et eller andet omfang. Og det er fint, for det er jo sådan nu, at der hvor børnene er, kommer familierne også.

 

Ingen kan være specialist i alt
For kirkemusikere som for så mange andre faggrupper stiger kravene om specialisering. Flere kirker går sammen om fx en børnekantor, eller man ansætter to organister ved bykirkerne med hver deres force inden for musikgenrerne. Specialisering er godt, mener Bine Bryndorf, men man skal bare huske, at man som menighedsråd ikke kan forlange, at den enkelte kirkemusiker skal være specialist i det hele.

"Jeg siger altid til de studerende, at de skal huske at spørge, hvad det så lige er, der skal stryges af listen, når deres menighedsråd også lige gerne vil have lidt mere musik til møder, til særlige gudstjenester, til aftenarrangementer, til minikonfirmander. Udover at der også gerne skal være både spirekor og børnekor og ungdomskor og så videre og så videre. Man kan jo ikke blive ved at fylde på en stilling. Omvendt fornemmer jeg også, at menighedsrådene netop e r villige til at satse på musikken. Til at betale for to organister ved én kirke, til at arbejde med specialiseringen, til at indgå samarbejder på tværs af sognene."

 

Størst krav til mindre stillnger
De mindre kirker og sogne, hvor der ikke er økonomiske mulighed for at ansætte flere kirkemusikere, stiller på sin vis de største krav til alsidighed hos organisten, og det bør helt naturligt betyde, at også organister i mindre stillinger skal have mulighed for efteruddannelse og allerhelst videreuddannelse.                                               

"For 40 år siden var man færdig med at uddanne sig, når man var færdig med studiet. Sådan er det ikke mere. Hverken i folkekirken eller andre steder. Derfor må det være naturligt hele tiden at stræbe efter, at alle kirkemusikere får muligheder for at dygtiggøre sig løbende, " mener Bine Bryndorf.

 

Elorgel giver ikke mere for pengene
Et kirkeorgel er dyrt og det kan være fristende for menighedsrådene at gå efter elorglet som et alternativ til et nyt dyrt orgel.  Men man få ikke mere for pengene med et elorgel, mener professoren.

"Man får noget andet for pengene. Noget andet. Ikke mere.  El -instrumenter forældes lynhurtigt. Det er ligesom computere. Et orgel derimod er et levende instrument.  Et værktøj eller redskab er grundbetydningen af det græske ord organon, som ordet orgel kommer fra.  Orglet er jo et blæseinstrument, og ligesom en violinist eller pianist heller ikke ville være tilfredse med at skulle spille på et el-instrument, så ville jeg også føle mig frataget min mulighed for at forme musikken på et elorgel, " slår Bine Bryndorf fast.

 

 

 

Dansk Kirkemusiker Tidende
Home