Forside > Formandens side > Formandens klumme > Folkekirken bruger tre gange mere på musik end på diakoni

Folkekirken bruger tre gange mere på musik end på diakoni

Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad, men holder påstanden?

Folkekirken har offentliggjort en opgørelse over, hvad sognekirkerne bruger pengene til. Nu kan regnskaber læses på mange måder, og visse læser dem altså således. Der er ikke taget højde for, at kollekterne ubeskåret går til forskellige former for diakoni, det være sig lokalt eller globalt. Det regnskab bliver ikke taget i betragtning. Desuden kan man ikke ved en simpel kontering sætte udgifterne i kasser og sige, at dét er diakoni, og dét er ikke. Det sociale arbejde kan ligge gemt på mange andre konti. Der er ikke kun tale om varm suppe på gadehjørnet til de hjemløse. Samtidig må man ikke glemme alle de frivillige. Hvis de skulle aflønnes, ville kirken nok bruge flere penge på diakoni end på musik.

Udgifterne til musik er ikke udelukkende koncerter og løn. Musikken er en vigtig del af forkyndelsen. Det ville blive en fattig gudstjeneste, hvis ikke der var musik, salmer og motetter til at understrege ordet. En gratis koncert i en kirke kan give et par dejlig timer til den, der ikke har råd til at gå i teateret eller koncertsalen. Er det ikke diakoni? Bestemt jo, ligesom andagter på plejehjemmene, hvor vi synger mange salmer med beboerne. Her er der både tale om forkyndelse og diakoni, ligesom salmesangen ved en bisættelse er med til at give de efterladte trøst.

Er sognemedhjælperens løn en del af diakoni-regnskabet? Det kunne være interessant at se. Der er i det hele taget mange udeladelser i Kristeligt Dagblads artikel, der udelukkende fokuserer på, hvor meget det koster at drive et værested. Vi må heller ikke glemme, at problemerne med socialt udsatte primært er i de store byer. Mange sogne kan slet ikke komme af med de indsamlede midler. Her må man søge efter de værdigt trængende og komme lidt ekstra i julekurvene for at opfylde budgettet.

Som fagforening kan vi postulere, at der bliver brugt for mange penge på bygningerne og for lidt på medarbejderne. Nogle menighedsråd har f.eks. ikke forstået, hvad det kræver at være musiker. Vi kommer ikke bare til gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, hvor vi synger og spiller for så derefter at gå hjem og holde fri. Vi skal øve os og orientere os i søndagens tekster samt finde en solo, enten som sanger eller som organist. Derudover har vi, som også det øvrige arbejdsmarked, behov for kursus og efteruddannelse med henblik på vedligeholdelse og dygtiggørelse. Det er en forpligtelse, der påhviler arbejdsgiveren, og som de fleste menighedsråd heldigvis også gerne påtager sig.

Man kan ikke postulere, at det ene er mere vigtigt end det andet, for alt, hvad folkekirken foretager sig, er stykker i en smuk og nødvendig mosaik, hvad enten der er tale om forkyndelse, musik, diakoni, kontorarbejde, rengøring af kirkens lokaler eller vedligeholdelse af kirkegårdene. Vi er alle nødvendige for hinandens arbejde af hensyn til menigheden.

Merete Brautsch Sand
Landsformand


 

Dansk Kirkemusiker Tidende
Home