Forside > Nyt fra korkonsulenterne > Karen Larsen - Jubilæum > Marts 2010

Marts 2010

Uge 13 - 2010

Hent artiklen til udskrift

Kirkesanger Lars Nicolajsen, og den nye overenskomst

af Svend Erik Sørensen

For et par år siden blev den nu 49-årige Lars Nicolajsen ansat som kirkesanger på Nordfyn ved Søndersø Kirke. På det tidspunkt omfattede stillingen en enkelt kirke, Søndersø Kirke, med en gudstjeneste i kirken hver søndag samt en plejehjemsgudstjeneste hver anden uge. I pastoratet/sognet var menigheden på knap 4000 medlemmer og der var i gennemsnitlig 50 begravelser om året.

Nogen egentlige lønforhandlinger ved ansættelsen var der ikke tale om, idet han fik at vide at aflønningen for hans del af arbejdet var 5.500 kr. pr måned.

Lars Nicolajsen er autodidakt musiker. Siden sin skoletid i Nyborg har han levet af at spille klaver, dels som professionel bar pianist på forskellige restaurationer - bl.a. også på Grønland - og dels som suppe-steg-og-is musiker ved private fester. Selv om han ikke har nogen formel uddannelse som musiker hverken på en musikskole eller et konservatorium, har Lars Nicolajsen været i stand til gennem alle årene at ernære sig selv som musiker og sanger. En meget væsentlig del af hans musikunderholdning har nemlig været evnen til at få en forsamling til at synge i kor.

- Det var nogle af mine nære venner, der pressede på for at få mig til at søge stillingen i Søndersø, fortæller Lars Nicolajsen. - Jeg var i virkeligheden ikke særlig svær at presse, for det er jo altid rart med en fast indtægt hver måned, hvilket jeg ved at mine bankforbindelser altid har lagt stor vægt på. Jeg blev hurtigt meget glad for arbejdet som kirkesanger, men jeg blev også hurtigt klar over, at min lønindtægt ikke stod i et rimeligt forhold til det antal arbejdstimer, som arbejdet krævede.

Sidste år, altså i 2009, fik Lars Nicolajsen forelagt en ny ansættelsesaftale, for kirken i Søndersø blev lagt sammen med kirken i Skamby. Det betød flere begravelser - ca. - 60 om året, hele to gudstjenester hver søndag og tillige en fordobling af plejehjemsgudstjenester, nemlig i gennemsnit en gang om ugen. Ved sammenlægningen blev sognet betjent af to præster og en PO-organist i et 100 % embede

I den ny ansættelsesaftale steg Lars Nicolajs løn fra 5.500 kr. til 8.500 kr. om måneden. Den nye aftale indeholdt også 20 ugentlige rådighedstimer.

- Alle min lønspørgsmål blev kun drøftet med min kontaktperson i menighedsrådet, beretter Lars Nicolajsen. - Imidlertid kunne jeg nu blot sige, at jeg sendte den nye ansættelsesaftale til min fagforening.

Meget hurtigt fik jeg en tilbagemelding om, at foreningen ikke kunne acceptere den nye ansættelse. Derefter tog DKF's landsformand Eric Holm affære og i januar måned nåede man så frem til en ansættelsesaftale på 13 rådighedstimer om ugen og en månedlig løn på12.500 kr.

Resultatet blev i januar proceduremæssigt sendt til Fyens Stiftsøvrighed, som skal sige god for aftalen, men stiftet har nu ved indgangen til april endnu ikke ladet høre fra sig, så Lars Nicolajsen får stadig kun udbetalt sin gamle løn på 8.500 kr., altså hele 4.000 kr. mindre end den løn, som han ifølge sin overenskomst har krav på.

- Har du mødt nogen negative reaktioner fra dit menighedsråd imens alt dette har stået på?

- Nej, heldigvis ikke, selv om der har lydt et par bemærkninger om, at plejehjemsgudstjenesterne ikke burde udløse så mange lønkroner. Men det gode samarbejde ved kirken har ikke lidt nogen skade.

Søndersø-Skamby pastorat har 2 fuldtids-præster, 1 fuldtids-organist, men kun en halv kirkesanger, idet Lars Nicolajs stilling svarer til en halv fuldtidsstilling.

 

Siden Lars Nicolajs tiltrådte sin stilling som kirkesanger for et par år siden, har hans løn bevæget sig fra 5.500 kr. til 12.500 kr.

 

 

 

 

 


Uge 12 - 2010

Hent artiklen til udskrift

Nye præster er uden kendskab til gamle salmer

af Svend Erik Sørensen, organist.

Mellem 60 og 70 pct. af en almindelig dansk gudstjeneste består af musik og salmesang. Det er der ansat en kirkesanger og en organist til at tage sig af. Imidlertid er det præsten, der bestemmer ikke alene salmevalg, men også salmemelodier. Hvis præst og organist er uenige om melodien, er det præsten, som kan og må bestemme.
Imidlertid viser det sig, at nyuddannede præster ofte er fuldstændig uvidende om salmetradition og salmevalg. Selv de mest almindelige kernesalmer kender de ofte slet ikke. De mangler simpelt hen en forsvarlig eller elementær uddannelse i salmekendskab.
Når nye præster skal vælge salmer til en gudstjeneste, slår de op bagerst i salmebogen for at se hvilke salmer, der passer til den pågældende søndag, hvorefter de forståeligt nok slår ned på de salmer, hvor teksten passer til deres prædiken. Det betyder at menighed, kirkesanger og organist en hel lang gudstjeneste kan blive præsenteret for lutter nye salmer med melodier, der dræber al fællessang. Hvor findes den menighed, der vil bruge en hel gudstjeneste på at forsøge at synge noget, de ikke kender?
Selvfølgelig skal der synges nye salmer og læres nye melodier, men det må ikke udelukkende være nyre salmer og nye melodier - og kernesalmer skal vel heller ikke udelukkes. Brød kan bages på mange måder og med mange forskellige slags smag - men brød kan ikke bages uden mel.
Selvfølgelig er der mange nye uerfarne præster, som hurtigt finder ud af at arbejde sammen med kirkesanger og organist - måske også menighedsråd - i et ærligt forsøg på at afhjælpe deres egen manglende salmekendskab. Imidlertid findes der også dem, der fra starten er selvtilstrækkelige.
Når jeg bringer dette - i mine øjne - ret væsentlige problem på bane, er det ikke for at fremhæve mangler i uddannelsen for organister og kirkesangere, men for at rette skytset mod den undervisning, som præster får på præsteseminarierne. Jeg hørte en radioudsendelse med en af rektorerne, som fortalte om præsternes uddannelse - og salmekendskab blev ikke nævnt med et eneste ord. Salmer er dog også både teologi og forkyndelse - samt forvaltning af en næsten tusindårig tradition.
Salmevalget bag i salmebogen er vel ment som en inspiration og ikke som en tradition.
Dermed er der mange nye præster som rent ud sagt starter deres karriere med at ødelægge gudstjenesten. Måske ved de ikke engang, at de gør det.
Og det skal indrømmes, at kernesalmer og traditioner kan være et meget flydende begreb alt efter hvilket sted man er i landet samt menighedens beskaffenhed (grundtvigsk eller missionsk), men sandelig også efter "tiden".
For to uger siden mødte jeg en yngre præst, som på et plejehjem havde lært en ny salme og den ville han gerne have at menigheden lærte. Det var såmænd "Tænk når engang den tåge er forsvundet". For 40 år siden var det en af de mest almindelige begravelsessalmer, men er siden gledet i baggrunden. For et par måneder siden afløste jeg ved et bryllup, hvor der blev sunget "Jert hus skal i bygge", og den unge præst bemærkede, at det var brudeparret, der havde ønsket "denne ukendte, mærkelige salme". For 50 år siden var det sammen med "Det er så yndigt at følges ad" den mest almindelige bryllupssalme. Mange af de mest sungne salmer i min barndom og ungdom (jeg er 67 år) er forsvundet og erstattet af nye, antagelig fordi de var mere eller mindre slidt op. Men en del af dem vender åbenbart nu tilbage.
At forvalte en tradition er ikke det samme som at udelukke alt nyt, men derimod at bygge videre og bygge nyt på traditionen. At det kan lade sig gøre er salmebogen vel nok det mest fantastiske bevis for.
Men at lade nye præster bygge oven på uvidenhed og mangel på indsigt er ødelæggende.


Dansk Kirkemusiker Tidende
Home