Forside

Forside

Dansk Kirkemusiker Tidende er tidsskrift for Dansk Kirkemusiker Forenings medlemmer. Dansk Kirkemusiker Tidende udkommer ikke længere 'på tryk'. Til gengæld udgiver Dansk Kirkemusiker Forening årligt et Årsskrift som udkommer i juletiden.


Egon Petersen

Tak for sangen, Egon!

I mere end en menneskealder har Egon Petersen været kirkesanger, men på søndag synger han af ved gudstjenesten i Vejlby Kirke. Efter mange gode år i har han valgt at slutte sammen med organist Margrethe Bille, som han har været hans musikalske makker ved utallige gudstjenester i navnlig Hoed Kirke.

Folkekirken har det med at holde på gode medarbejdere, også selvom de har nået skelsår og alder, og Egon Petersen er ingen undtagelse. Med sine 74 år er han et godt eksempel på en af folkekirkens solide og trofaste "arbejdsmænd". Men på søndag, den første i advent, toner han ud med sin fyldige og smukke basstemme ved gudstjenesten i Vejlby.

Og Egon Petersen har været der, med salmesang og ind- og udgangsbønner ved utallige gudstjenester og kirkelige handlinger. I 34 år i det mørke og præsentable kirkesangertøj, med organistens musikalske bund under gudstjenesten, har han ledet og understøttet menighedens fællessang. De brusende salmer til jul, bryllup og konfirmation, søndage med varieret program af kendte og ukendte salmer, de sørgelige begravelser, hvor deltagerne taknemmeligt lod sig bære af kirkesangerens røst og organistens toner i fællesskab.

"Jeg har sunget i pastoratets fire kirker i Ålsø, Hoed, Vejlby og Homå, men Hoed Kirke har været den faste, og her begyndte jeg for 27 år siden. Det var den 1. oktober 1993 og jeg husker endnu provst P. K. Poulsens varme velkomst på prædikestolen. Jeg blev helt genert, men det var en meget fin start, og det er fortsat lige siden", erindrer Egon Petersen.

Sideløbende var han også kirkesanger i Simon Peters på Grenaa Havn, hvor det blev til 30 års musikalsk virke, inden han rundede af dér i 2014. Vikartjenester har der været mange af, med Grenå Kirke og i Homå, Vejlby og Ålsø som omdrejningspunkter, og korsangen har Egon Petersen dyrket i forskellige sammenhænge gennem alle årene.

Mor og far betalte med en høne

At det blev musikken og kirken, som kom til at fylde i hans liv, var ikke nogen tilfældighed. Ganske vist var det kontorarbejde som i 1967 trak ham og hans hustru til Grenaa, men en solid kirkelig og musikalsk arv fra Sønderjylland fulgte med. Egon Pedersen stammer fra Oxenvad og senere flyttede familien til Christiansfeld-egnen.

"Fast kirkegang hørte til i mit hjem, og mine forældre var knyttet til Indre Mission. Så jeg fik ligesom salmerne ind med modermælken. I min barndom gik jeg i søndagsskole, og i min skoletid fik jeg undervisning i klaver af organisten i Christiansfeld. Fars og mors økonomi var ikke den største, men så lavede de den aftale, at de kunne afregne med en høne og en bakke æg og den slags", mindes Egon Petersen med et lunt glimt i øjnene.

Sideløbende med bogholderjob i en virksomhed i Grenaa, og en del frivilligt arbejde, gennemførte Egon Petersen i 1980'erne den formelle uddannelse som kirkesanger på Kirkemusikskolen i Vestervig. Hvor han i øvrigt mødte mange af de kirkemusikere, som han senere kom til at samarbejde med.

Tilbageblikket er for den rutinerede kirkesanger fyldt med erindringer om dejlige oplevelser og mødet med gode kolleger. "Jeg har været så heldig, at have arbejdet sammen med 'de syngende præster' Ulla Morre Bidstrup, der blev efterfulgt af Maria Behrenthz. Deres gode sangstemmer fylder godt i kirkerummet, og det har været en stor fornøjelse de gange, vi har sunget duet på en salme eller to.

Glad for de rytmiske

Salmebogens klassiske salmer kender Egon Petersen ud ind. "Men jeg holder også af de moderne rytmiske salmer, og det passer mig godt, når præsten sætter en af de nye på søndagsprogrammet fra tillægget "100 salmer". Men på søndag kunne jeg tænke mig den gamle 'Dybt hælder året i sin gang'. Og så skal det være på den sønderjyske melodi, for så har jeg ligesom historien med hjemmefra".

Tekst og foto: Morten Bay-Mortensen 



 Carl Lund
Carl Lund 
1921-2019

Dansk Kirkemusiker Forenings æresmedlem Carl Lund sov stille ind d 2. februar 2019. Bag sig havde han 97 indholdsmættede år. Carl blev født på den jyske hede i Skarrild Sogn. Sin opvækst har han haft først i Trunderup ved Haarby og senere i Jordløse, som søn af landsbyens lærer og organist. Denne karriere tog Carl Lund også. Da han dimitterede i 1943 var han først lærer i Viuf Skovskole ved Kolding, senere i Mullerød skole på Fyn. I 1959 blev han gift med Anna Nielsen fra Sletterødgård ved Harndrup. Sammen fik de to børn.

Rigt har livet været for Carl som musik- og sløjdlærer og som organist. Først i Guldager ved Esbjerg, Vor Frelsers Kirke i Esbjerg - og senere, i Sanderum. Da han gik på pension som lærer, fortsatte han i Bellinge og Brændekilde kirker, inden han sluttede som organistvikar rundt på især Nordfyn. I en årrække var han desuden redaktør for Dansk Kirkemusikertidende.

Talrige er de børn, som har modtaget musikundervisning. Som korleder og dirigent har Carl Lund været utrættelig: Esbjerg Damekor, Sanderum Sangforening, Odense Bagerkor, Bellinge Sangforening er nogle af de kor, hvor musik og glæden ved sang har været udøvet under Carl Lunds ledelse.

Hele sit liv har Carl digtet og skrevet musik. Hans største værk er Juleritornel, med tekst af Niels Schougaard. Værket er for 2 violiner, bratsch, cello og continuo samt solist og 4-stemmigt kor og varer i sin helhed ca. 15 minutter. Det er udgivet på hedengangne Engström og Södrings Forlag. I Carls tid er det blevet opført i hvert fald 3 gange: Sct. Nicolai Kirke i Kolding, Guldager Kirke samt af Fynske Folkekor i Sct. Hans Kirke i 70èrne.

Udover dette værk har han sat musik til Mads Hansens digt: Fyen, Perle på havet. Denne sang er indspillet af Universitets Lillekor. Nævnes skal også værket Juni, som han har skrevet både tekst og musik til. Begge disse findes i Ole Heydes antologi: Den Fynske sang. OAB tryk 1984.

De senere år var det salmedigtningen, som optog Carl Lund og han har således på eget forlag udgivet: 55 Åndelige Salmer og Sange. Disse har desværre ikke nået at blive udbredt, skønt Carl Lund ihærdigt sendte dem til diverse komponistkonkurrencer. Han blev begravet d 9. februar fra Kirkegårdskapellet i Odense.

Ære være Carl Lunds minde!

I 2020 blev der hver måned med de efterladtes tilladelse bragt en ny salme fra Carl Lunds "55 Åndelige Salmer og Sange" på Dansk Kirkemusiker Tidende. Du kan se alle udgivelserne i Nodearkivet:


Klumme om klummens mester - Svend Erik Sørensen
Af Jan Thor Callesen

Det var med stor sorg at erfare, at vores 'gamle redaktør' ikke er her mere.

Svend Erik Sørensen blev født i Karise i 1942. Han har beskrevet sin opvækst, sin far og om menneskene i og omkring Karise i bogen "Forlad os vor skyld" fra 2012. Som ung stak han til søs, og tog efterfølgende sin journalistiske uddannelse på Næstved Tidende. Han blev hurtigt lokalredaktør i Store Heddinge, inden han i 1968 kom til Fyens Stiftstidende. Her høstede han megen ros for sine musikanmeldelser, og ikke mindst den ugentlige klumme "Søndag med Sørensen", som mange fynboer havde som fast begyndelse på søndagen, inden de gik videre med resten af avisen og morgenkaffen.

Svend Erik Sørensen favnede bredt fagligt og menneskeligt. Han havde bifag i kinesisk, forfatter til ungdoms- og voksenbøger, foredragsholder om musik og kulturhistorie, frivillig hjælper for flygtninge/indvandrere samt sit virke som organist i Veflinge.

Han havde en særlig evne at skrive om detaljer fra dagliglivet, og hæve det op til knivskarp belysning af menneskelivet. Hverdagen blev gjort til en fest. Denne særlige evne nød kirkemusikere godt af, da han i 2002 blev redaktør af Dansk Kirkemusiker Tidende, og forsatte sine klummer med titlen "Dagligliv i Folkekirken". Den sidste klumme blev bragt i 2009, og herefter koncentrerede hans artikler sig om det kirkekulturelle. Her var Dansk Kirkemusiker Tidende overgået fra et trykt blad til et webbaseret magasin. Denne ændring brød Svend Erik sig ikke om, og stoppede som redaktør i 2011. Han gjorde sig anstrengelser for at vænne sig til de nye tider for bladet, men efter hans eget udsagn, bliver bladet ikke læst, hvis læserne ikke kan have det med på toilettet.

Mit første møde med Svend Erik var ved sine venner Christian Vincens og Bodil Steensen-Leths datters bryllup i Stoense kirke på Langeland, hvor han udover at være organist også skulle akkompagnere den japanske verdensstjerne, bratschisten Nobuko Imai. Mine sangere fra Quilisma Ensemble deltog, hvilket han synes glad for, men hans tanker var forståeligt nok på indslaget med Nobulo Imai. Men da det og tjenesten var overstået, vendte han sig om mod sangerne, nikkede sigende og varmede sangerne med et velment takkesmil. Han fortalte mig senere, at han aldrig havde været så nervøs til en kirkelig handling. Men han glemte aldrig at vise opmærksomhed til dem, der ikke var verdensstjerner.

Næste gang vi mødtes var under min ansættelsessamtale som forretningsfører for Dansk Kirkemusiker Forenings med foreningens forretningsudvalg med formand Margit Andersson i spidsen. Hen mod slutningen af samtalen bankede Svend Erik pludselig på, og med sig havde han en stor kage, da han ikke var sikker på, at forretningsudvalget havde husket andet end kaffen. Og så ville han da også gerne se ansøgeren, som han måske skulle arbejde sammen med.
Vi fulgtes sammen hen til vores biler efter ansættelsessamtalen, og Svend Erik spurgte, hvad min kone lavede? Journalist, svarede jeg. Straks kom det fra Svend Erik: " Det var da morsomt. Min mand Niels er også gift med en journalist. "

Mindre end en måned efter min ansættelse 1/1-2003, ringede Svend Erik og spurgte, hvor mange koraler om dagen kan du gøre færdig til tryk? Uden at ane konsekvenserne svarede jeg, at 10-15 stykker nok var muligt på en god dag - altså ca. 12,5. Næste spørgsmål var, hvor meget er ca. 570 divideret med 12,5? Jeg svarede, at lommeregneren siger 45,6. Aha, svarede Svend Erik, det er ikke engang to måneder - jeg tror, at vi skal lave en koralbog. Jeg spørger Margit, om hun vil læse korrektur. Hun har falkeblik. Jeg har talt med min kontakt på Kroghs Forlag. De er interesserede, så gå du bare i gang, Jeg har en liste over alle koralerne, der skal med. Den sender jeg - eller skal jeg komme ned med den til dig? Du må hellere komme i gang med det samme.

Herefter kæmpede han utrætteligt sammen med Margit- trods mange forhindringer - for at få en koralbog på gaden inden årets udgang, og det lykkedes. Det eneste han ikke havde det så godt med, var titlen 'Koralbog til Den Danske Salmebog 2003' - den skal da hedde 'Koralbogen'. Det gør den så også nu i daglig tale. Allerede før koralbogen var udkommet, havde Svend Erik en dyb udgave i tankerne. Inden den udkom, var næste ide klar - en klaverudgave af koralbogen. Det blev til '3-stemmig koralbog'. Svend Erik ærgrede sig over, at der i koralbogens satser ikke var tænkt på organisterne med små orgler uden pedal.

Samtidigt arbejdede vi - og ikke mindst Margit - sammen om at få Dansk Kirkemusiker Tidende på gaden. Deadline var officielt den 15. i måneden - eller et par dage efter, som Svend Erik sagde, da han kendte trykkeren vældig godt, og det er en meget flink mand.

Mens Svend Erik var redaktør af Dansk Kirkemusiker Tidende og jeg var forretningsfører for foreningen, ringende han med åbningsreplikken: " Det er din plageånd ". Jeg følte nu mere opkaldet, som begyndelsen til endnu berigende samtale, hvor han kom med ideer til bladet, til nye nodeudgivelser og til foreningens ve og vel, der lå ham meget på sinde.

Selvom han stoppede som redaktør, holdt telefonopkaldene ikke op, og de ændrede ikke karakter mht. foreningens ve og vel. Foreningen lå ham stadig meget på sinde. Men åbningsreplikken var nu i samme vejrtrækning: " Kan du høre, hvem det er - og hvordan har foreningen det? ".

Svend Erik ringede altid til vores private telefon, og når min kone tog den, varede det altid et godt stykke tid, inden den blev givet videre. En gang, hvor telefonen ikke blev givet til mig, spurgte jeg naturligvis, hvad ville din mor? Det var Svend Erik, lød svaret. Hvad I dog kunne tale om i så lang tid? Børnebørn! Ville han ikke tale med mig? Det ved jeg ikke!
Lidt efter ringede Sved Erik igen, og jeg fik røret denne gang. Svend Erik begyndte med, hvorfor kalder du egentlig din kone Plimmer? Det kan du da ikke kalde hende. Du skal være taknemmelig over, at du har fået hende til kone. Jeg kunne blot svare, at han også skulle være taknemmelig for, at han havde fået en så dejlig mand. Taknemmelig er jeg sandelig også, og netop derfor, kalder jeg ikke ham for Plimmer.

Vores replikskifter og al det andet vil jeg savne. Svend Erik er uerstattelig.


Den barmhjertige samaritaner

I anledning af Dansk Kirkemusiker Forenings 125-års jubilæum 2010 blev der udgivet et nodehæfte med ny tekst og musik over lignelsen 'Den barmhjertige samaritaner' af Knud R. Pedersen og Jan Thor Callesen.
Det kan hentes i flere versioner her.


Klik dig videre til Dansk Kirkemusiker Forenings hjemmeside her.


Dansk Kirkemusiker Tidende
Home